Denmark News

Terma: F-35 køb vil skabe 200 jobs på få år

Nytkampfly.dk // June 01, 2016

Når partierne bag forsvarsforliget inden længe formentlig bliver enige om at Danmarks nye kampfly skal være F-35, så vil det ikke blot skabe glæde i Flyvevåbnet, der dermed kan gå en fremtid i møde med nye fly. Det vil formentlig også skabe glæde i Grenå. Her ligger den danske forsvarsvirksomhed Termas kompositfabrik nemlig. Og hvis Danmark vælger F-35, så bliver der meget mere for den at lave. Faktisk så meget, at Terma forventer at øge antallet af ansatte i Grenå med 200 mand fra 300 til 500 ansatte.

"Med den danske regerings anbefaling af F-35 som nyt kampfly ser vi frem til en definitiv afklaring på dette område, som har så stor betydning for Terma og i særdeleshed for vores fabrik i Grenaa. Vi har været leverandør til F-35 i en årrække. Produktionen til flyet øges markant de kommende år, og vi har igangsat en omfattende udbygning af vores produktionskapacitet. Det er den anden store investering, vi gennemfører i Grenaa-fabrikken, som i dag er blandt de mest avancerede i Europa inden for produktion af flydele i kulfiber og kompositmaterialer,” skriver Jens Maaløe, direktør for Terma, i selskabets årsrapport for regnskabsåret 2015/2016, der løber fra 1. marts 2015 til 29. februar 2016.

Læs hele artiklen.